Stige, kloakrenser og rensesplit
Foreningen har en seks meter skydestige, som medlemmerne kan låne. Stigen er låst fast til redskabsskuret ved miljøstationen på Sandløkken. Stigen er først og fremmest beregnet til rensning af tagrender, hvilket skal foretages af den enkelte husejer en til to gange årligt efter behov. Dette er vigtigt, da faskinerne på vores fælles arealer ellers kan stoppe til.
Foreningen råder også over en kloakrenser og en 10 meter rensesplit. Disse er beregnet til at rense samlebrønd, sandfang og tagnedløbsbrønd en gang årligt. I drift- og vedligeholdelsesvejledningen, der blev udleveret ved overtagelsen af husene, er der i afsnit to på side seks en instruktion – her kaldes sandfanget tagnedløbsbrønd. Det kaldes det også på skilleblad afsnit to.
Bestyrelsens medlemmer har nøgle til foreningens stige og redskabsskur. For lån bedes du kontakte dem på gfkaalmarken@gmail.com.