Regler

Der er i Kålmarken regler for, hvilken hæk du planter i skellet, hvad farve din markise har, og om du kan opføre et legehus til dine børn i haven.

Regler for bebyggelsens udseende og områdets udnyttelse reguleres i forskellige lokalplaner og vedtægter.


Skure
Det er tilladt at udvide det opførte skur på matriklen. Reglerne, der gælder for udvidelse, kan man læse mere om her:

Regler for udvidelse af skur


Hække
Alle husejere er forpligtede til at plante bøgehæk i skellet mod naboer og foreningens fællesarealer. Naboer deler omkostningerne til hækken, mens den enkelte selv betaler for den del af hækken, der grænser op til foreningens areal. Hækken bør ved flisebelægninger plantes mindst 40 centimeter fra belægningen.

Oversigt over hækhøjder i Kålmarken 2015 (Excel)
Oversigt over hækhøjder i Kålmarken 2015 (pdf)
Dispensation til at opsætte hegn ud mod Store Magleby Strandvej, 2012 (pdf)

Til Grf. Kålmarken v/ Arne Mosegaard
Ansøgning om dispensation til den maksimal højde på hække               18/1313
Med skrivelse af 12. februar 2018 anmoder grundejerforening om godkendelse af en maksimal hækhøjde på 1,8 m , fremfor den i lokalplan 60 og 64 fastsatte højde på 1,5 m (pkt. 6.8).

Plan og Teknik skal hermed godkende, at der i grundejerforeningens vedtægter kan optages bestemmelse om, at hækbeplantningen kan gives en maksimal højde på 1,8 m, såfremt det ikke er til gene for de øvrige beboere.
I forlængelse heraf meddeles der samtidig dispensation fra lokalplan 60 og 65 pkt. 6.8, vedrørende den maksimale højde på hække.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Johansen
Planlægger
Plan og Teknik
hansj@dragoer.dk

Rådhuset, Kirkevej 7
2791 Dragør
Tlf.: 3289 0100
www.dragoer.dk


Læskærme
Inde på matriklerne kan der opsættes læskærme mellem terrasse og have. Materialet skal være samme type træ, som er brugt på skure og facade. Regler om bredde og højde er fastsat i grundejerforeningens vedtægter.


Legehuse og havestuer
Opsætning af havestuer, paraboler, skure, større legehuse eller andre overdækninger er ifølge lokalplaner og vedtægter ikke tilladt. Opfører man sådanne ting i sin have, må man være indstillet på at blive mødt med krav om lovliggørelse. Læs mere i grundejerforeningens vedtægter eller kontakt bestyrelsen.


Markiser

Vi har fra kommunen fået tilladelse til at sætte markiser op. Kravet er dog, at markiserne skal være ensfarvede, i afdæmpede farver og uden logoer eller lignende.

Se kommunens brev om markiser her (pdf)

Profil Markiser  giver rabat på listepriserne, hvis tre husstande bestiller sammen. Profil Markiser kan kontaktes på 48 10 54 00.


Ovenlysvinduer
Der er udarbejdet en skabelon, som kan bruges, hvis man vil ansøge om at sætte ovenlysvinduer i sit hus. Til 1½-planshusene er der også udarbejdet tegningsmateriale.

Tegning 1 – ovenlysvinduer (pdf)
Tegning 2 – ovenlysvinduer (pdf)
Skabelon til ansøgning om ovenlysvinduer (pdf)